Nu kommer Meny

Det bliver spændende at se, hvordan Dagrofas nye koncept Meny bliver modtaget. Som de selv siger, er det er genskabelse af den gamle torvehal med masser af friske varer og faglighed. Det tolker jeg derhen, at man prøvet at gå Rema 1000 i bedene. Købmandsstemning, friskhed, sundhed. Helt nyt, men retro.

Det er faktisk interessant om det lykkes for Meny at skabe sig en relevant plads i markedet med det koncept. Torvehallerne i København er i min optik et superflot og voldsomt populært sted, men det har måske mere udviklet sig til et spise- og frokost-sted snarere end en egentligt torve-handelsplads. Mad Cooperativet på Hovedbanegården er Coops bud på en torvehal og et eksperimentarium indenfor dagligvaresalg. Det er faktisk taker i den rigtige retning, der vel også på et eller tidspunkt trækker i retning af, at vi begynder at spise bedre mad og ikke kun det billigste mad?

http://detailfolk.dk/detailnyheder/meny_bner_119_butikker_med_torvehals-stemning.html?loc=bottom

Der måtte gerne komme meget af de torveideer. De danske bykerne skriger på nye ideer til at gøre sig relevante overfor kunderne, når mange større udvalgsvarebutikker ikke kan finde plads til en etablering her. Omdannelse til torvehandel kunne være een model – tag et større overdækket ejedomsareal og strip for indmad og indretning, skru ned for varmen og op for muligheden for at komme ind direkte fra gågaden f.eks. Det kunne gøres med store gammeldags porte eller lign (måske med indvendige glasdøre, så der ikke bliver alt for koldt om vinteren. Skab torvestemningen med et råt indendørs miljø, fritlagte bjælker og spær osv. Det kan sikkert også gøres på mindre retro romantiske måder :o)

I UK har langt de fleste selv små provinsbyer sådan en torvehal – det er ikke noget fancy, det er der bare og indgår helt naturligt i det daglige indkøb af friske varer. Sammen med et ønske i samtiden om at købe lokalt kunne det være det forum, der skulle til, for at gøre bycentrum spændende igen. se f.eks. http://www.visitoruk.com/Doncaster/market-place-I1912.html eller http://www.visitnorwich.co.uk/assets/Uploads/businessimages/_resampled/SetRatioSize1024768-norwichmarket008jbp.jpg

Leave a comment